Gammeldags fastelavnsboller

Som lovet får I her opskriften på mine gammeldags fastelavnsboller 🙂

 

Ingredienser: (Ca. 12 stk.)

Dej:

  • 25 g. gær
  • 1 æg
  • 1,25 dl mælk
  • 150 g. koldt smør
  • 1 spsk. sukker
  • 300 g. mel

Creme:

  • 2 æg
  • 3 spsk. sukker
  • 3 spsk. mel
  • 3 dl mælk
  • Korn af 1 vaniliestang

 

Fremgangsmåde:

  1. Bland mel (gem lidt til senere) og sukker. Tilsæt smøret og ælt det med fingrene til en smuldret dej.
  2. Lun mælken til den er fingervarm og opløs gæret deri. Pisk ægget i.
  3. Hæld blandingen over de tørre ingredienser og rør det sammen. Ælt det på bordet med lidt mel. Lad det hæve i 30 minutter.
  4. Mens dejen hæver laves cremen; Kom alle ingredienser i en gryde (også den tomme vaniliestang) og pisk det godt sammen. varm det op ved middel varme. HUSK! Rør konstant i det, til det koger op og bliver en tyk masse. Tag det af varmen, hæld det i en skål og lad det køle af. (Husk at tage vaniliestangen op).
  5. Efter hævnning deles dejen i 12 stykker. Rul stykkerne ud og læg 1-2 tsk. creme på hvert stykke.
  6. Fold stykkerne sammen og læg dem på en bageplade med lukningen nedad (Sørg for de lukker helt tæt, eller flyder noget af cremen ud). Lad dem hæve i 30 minutter.
  7. Pensel med æg og bagved 200 grader i ca 13-15 minutter.
  8. Lad dem køle af og pynt med glasur.

Velbekomme – De smager super godt 😀

 

image

Vinterferie

Jeg vil gerne starte med at sige; Jeg beklager stilstanden der har været på bloggen den sidste uges tid, men jeg er jo som sagt begyndt i skole igen, og det tager lidt hårdt på energien her i starten. Nu har jeg heldigvis vinterferie, efter vi har haft “faglig fredag”, hvor vi skal ud og bowle! Det blive pisse sjovt. Vi skal mødes i bowlinghallen 10.30 og har fri omkring kl. 11.30 vil jeg tro. Og så er der dømt vinter(hækle)ferie 🙂

Jeg har her til mogen færdiggjort mit iPad mini etui og samtidig jeg er igang med at lave gammeldagsfastelavnsboller (Er lidt kommet til at lave en form for kage til en fra klassen og til min mand).
Opskriften på fastelavnsbollerne kommer på bloggen senere i dag 🙂

 

iPad mini etui i flotte og glade farver.

iPad mini etui i flotte og glade farver.

Grydelapper

Så har jeg fået hæklet et par grydelapper i bomuld fra Søstrene Grene. De er blevet lidt små i det, men de er også hæklet i restgarn, så det var begrænset hvor store de kunne blive.

Nu er næste projekt at hækle et iPad etui, da jeg i dag har købt mig et tastetur til den. Så er deb både nemmere at bruge i skolen og til at skrive blogindlæg – så er det bare lige med at finde rundt i det 😉

Tasteturet er købt i Harald Nyborg for sølle 129 kr.

http://http://www.harald-nyborg.dk/p8761/bluetooth-tastatur-ipad-mini

 

Kan desværre ikke helt finde ud af om jeg skal holde mig til den enkelte sorte kant på grydelapperne, eller om der skal hækles en anden slags kant (også i sort)? Det skal lige overvejes lidt – Nu skal der hækles iPad etui, mens manden og hunden ligger i sofaen og sover sødt 🙂

 

image

 

Første skoledag

havde i går første skole dag på HGS. Jeg var desværre syg i onsdags, hvor jeg skulle have startet. Istedet for fik jeg lavet endnu et iPhone etui i virkelig flotte farver 🙂 Samt fik begyndt på mine grydelapper, som jeg forhåbentlig bliver færdige med i dag, når jeg kommer hjem fra skole.

Skoledagen igår var ret kedeligt og sad i omkring 3 timer og bare gloede ud i luften, så håber dagen i dag bliver lidt mere spændende. Skal møde kl. 8.30 og har fri omkring kl. 13.30. Så glæder mig til weekenden begynder og jeg kan få hæklet en masse ting – eller hvert fald startet på nogle projekter 😉

Dog fik jeg fri kl. 12.15, da jeg var færdig og ikke havde mere at lave i dag. Så NU kan weekenden begynde 😀

image

 

 

 

Ny start

Jeg beklager stilstanden der har været på bloggen i weekenden, men har haft en masse tanker i hovedet, og har ikke kunnet overskue at lave indlæg her på bloggen.
Det er nu lavet om, og jeg tager hul på en ny start – Jeg begynder nemlig på 15 ugers HGS kursus i morgen, og ser meget frem til det. Så forhåbentlig kan jeg få mig en elevplads til juli (har faktisk allerede en halv aftale med en virksomhed, hvilket er virkelig dejligt).

Nu hvor jeg begynder i skole igen, vil jeg ikke have hele dagen til at hygge og hækle, så dagen i dag, skal nydes fuldt ud med hækling. Og har endda fået lavet nogle ting på min to-do liste. Jeg har netop nu færdiggjort et dejligt uld/soya halstørklæde til min mor, som nu er ved at tørre og blive blokket.

Min to-do liste ser nu sådan ud:

  • Færdiggør cairn terrier
  • iPad mini etui
  • Rombetæppe
  • Grydelapper
  • Pude
  • Halstørklæder
  • Hue
  • Cardigan
  • Sokker
  • Handsker

Jeg mangler dog stadigvæk at lave 3 cairn terrier mere, men min søde søster har sagt at det ikke haster. Så nu vil jeg igang med et par grydelapper og derefter et par sokker 🙂

 

image1

Det skønne halstørklæde til min mor <3

image2

Har også fået lavet et mobil etui til min mands kollega, der passer til en Samsung Galaxy S3
Det er også første gang jeg har prøvet at “brodere” på mit hækletøj, så det er ikke blevet så pænt 😉
Men øvelse gør jeg mester.. Siger man.